Bestyrelsesmedlemmer

Janni Hales (Formand):
Jeg er født i 1984 og bor i Kølkær ved Herning. Jeg kommer oprindeligt ud af en slagteri-familie i Bjerringbro, hvor det meste af min opvækst dog foregik på byens rideskole. Jeg blev færdig som cand. scient. i Ani­mal Science i 2011 og fortsatte med en PhD indenfor farestier til løse søer og pattegriseoverlevelse. Siden 2016 har jeg arbejdet med udvikling og salg af staldsystemer hos Jyden og SKIOLD, og siden 2022 har jeg været leder i afdeling for Stalde og Miljø hos SEGES Innovation.

Per Knudsen (Næstformand):
Jeg er født i 1962 og bor i Kolding sammen med min kone Dorthe. Vi har 3 børn der er mellem 20 og 27 år. Jeg er født og opvokset på Tåsinge på en lille gård. Jeg er uddannet landmand fra Bygholm Landbrugsskole, før jeg tog en uddannelse som agronom og dimmiterede i 1994. Fra januar 1995 og frem til 2001 var jeg ansat som rådgiver i KHL Svinerådgivning. Fra 2001 til 2013 var jeg ansat som leder af LRØ Svinerådgivning, herefter ansat 1 år for et firma i Rusland og siden 2014 ansat i Danish Crown Rådgivning, hvor jeg også dækker Sverige. Jeg har for 20 år siden tidligere siddet i bestyrelsen i denne forening.

Kira Langkjer (Sekretær):
Jeg er født i 1980 og er gift med Karsten. Vi har 2 drenge. Jeg er født og opvokset i en landsby i Sønderjylland, hvor en stor del af tiden blev tilbragt sammen med heste. I dag er jeg bosiddende i Vestjylland på en nedlagt ejendom.
Jeg afsluttede agronomuddannelsen i 2008, hvor specialet omhandlende ”Fosfor til drægtige og diegivende søer” blev udarbejdet i samarbejde med Danmark Jordbrugsforskning, Foulum. I løbet af uddannelsen, var jeg volontør hos LandboNord Svinerådgivning.  Efter endt uddannelse arbejdede jeg som miljørådgiver hos Jysk Landbrugsrådgivning/Sagro i 9 år. Jeg arbejdede i en kort periode for det kommunale, men fik i 2018 job som miljørådgiver hos SvineRådgivningen. Her udarbejder jeg miljøgodkendelser/anmeldelser til svineproducenter.

Caroline Kold Simonsen (Kasserer):
Jeg er født i 1985, gift med Jens Christian og sammen har vi tre børn. Vi er bosiddende på en ejendom vest for Hjørring i Nordjylland, hvor vi driver 110 ha jord i samarbejde med mine forældre. Jeg er opvokset på en gård med slagtesvin, og det har altid været arbejdet med dyrene, der fangede min interesse. Jeg blev færdig som agronom i 2012. Mit første job var som produktkonsulent hos Vilomix, hvor jeg var i ca. et år. Fra 2013-2021 var jeg ansat som rådgiver ved LandboNord Svinerådgivning. Her var mine primære arbejdsopgaver foderoptimeringer, foder- og råvarehandler, slagtesvinerådgivning, budgetter og DB-tjek. I december 2021 skiftede jeg til DanHatch, hvor jeg sidder som planlægningskoordinator. Arbejdet som kasserer i FaDS’s bestyrelse giver mig mulighed for at komme tættere på det store netværk, som denne forening giver mulighed for.

Kasper kvist Jacobsen (Arrangementsminister):
Jeg er født i 1993 og er født og opvokset på et nedlagt landbrug ved Thorsø. Til dagligt er jeg lærer på Grindsted Landbrugsskole, hvor jeg underviser i svineproduktion og økonomi, Jeg har arbejdet med landbrug siden 2007, hvor jeg malkede efter skole, og sidenhen begyndte jeg at passe grise. Efter at jeg afsluttede min uddannelse som faglært landmand flyttede jeg til Karup J, hvor jeg begyndte at passe frilandsgrise, siden hen har jeg læst videre til agrarøkonom samt taget en akademiuddannelse i ledelse.
I dag bor jeg i Bording sammen med min kone og vores to børn på henholdsvis 3 år og 1 år. og sammen driver vi 138 ha jord og har 650 stipladser til slagtesvin. I min fritid går jeg bl.a. på jagt,  og spiller fodbold.

Hanne Maribo (Suppleant):